Udskriv siden

Træning lørdag formiddag

Af: Susan Herlufsen

 
 
Der er allerede godt gang i træningen lørdag formiddag under ledelse af Jerone. Det er jo super, at han har holdt fast i træningen gennnem hele efteråret og vinteren. Det er faktisk et helt år i træk, hvor der nu har været tilbud om systematisk træning mindst en gang hver uge.
 
Vi har aftalt at lørdags-træningen i år alene starter fra TRI-klubben kl. 10.00. Sidste år havde vi jo to parralle træninger lørdag formiddag. Vi har aftalt, at vi fra gang til gang vil lade vejr og deltager sammensætning bestemme hvordan træningen skal være. Fælles er selvfølgelig, at vi skal træne intervaller på mindre rundstrækninger.
 
Min deltagelse begynder lørdag d. 6. februar. I det omfang det er muligt, vil jeg køre på landevejscykel. Når der nu er to trænere, vil det måske være hensigtsmæssigt at dele op i to grupper, f.eks. efter hvilken cykel man har med og efter hvor mange fremmødte der er. Men det vil vi som nævnt vurdere fra gang til gang.
 
Som sidste år, vil min træning i februar og marts mest være lange intervaller med begrænset intensitet. Det drejer sig om at få kørt nogle timer i det område, som forbedrer konditionen. Træningen bliver på små rundstrækninger, hvor vi deler os ind i grupper efter styrke og ønsker for dagens træning. På den måde bliver der plads til alle uanset hvor god formen er.
 
Husk - alle er velkomne.
 
 
 - Torleif
 
 

18.01.2010