Udskriv siden

Nyt tilmeldingssystem

Af: Michael Guldborg

Nyt tilmeldingssystem til danske løb

Distrikt Jylland/Fyn og distrikt Sjælland har i samarbejde udarbejdet et nyt tilmeldingssystem, der tages i brug i den kommende sæson.

I forbindelse med det nye tilmeldingssystem, har vi oprettet en ny site, hvor vi har samlet terminsplanen for de to distrikter, og hvor også propositionerne for de to distrikter kan findes.

Det nye tilmeldingssystem kan findes på http://dcu-tilmelding.dk/

Den nye procedure, skal gøre det lettere for klubberne og for rytterne, når de skal tilmelde sig løbene. Klubberne og ryttere skal nu, kun gå ind på en side, for at finde alle de nødvendige informationer om løb på den danske terminsliste.

Et nyt væsentligt tiltag er også, at på det nye site skal startpengene betales. Betalingen forgår via Dankort, og man er først tilmeldt løbet, når startpengene er betalt for deltagelsen. I forbindelse med betalingen, får man en kvittering for, at man er tilmeldt og har betalt for deltagelsen.

Der vil dog stadigvæk, være mulighed for at tilmelde sig på dagen, mod at der betales et gebyr for efteranmeldelse.

12.03.2009