Lørdagscykling
Af: Jerone Enevoldsen
Når vejret spiller, så vil jeg engang imellem lave nogle gode cykel/oplevelsesture om lørdagen.
Første gang vil blive på lørdag 10. april kl. 9.00 fra Tri-klubben.
Turen går til den nordlige side af Vejle Fjord, og vil være på ca. 120 km. Der køres i et jævnt tempo som jeg styrer, dog vil der være fri kørsel på bakkerne og enkelte andre steder med opsamling bagefter. Turen vil være for A-B ryttere samt gode C-ryttere (efter onsdagsindelingen), og der vil være flere muligheder for at dreje fra. Bakkerne vi skal besøge er bl.a. Kirkebakken (Bredballe), Tirsbæk, Ørum (byen som er opkaldt efter Simon), Belle, Rosenvold, Hunds Rev, Daugård Strand, Nørreskoven og Mølholm.
Der vil blive lavet et pitstop undervejs, hvor der er mulighed for at købe noget energi. Så husk penge....
Turen er en god mulighed for, at få nogle km i banken inden sæsonen starter - Italien.
Håber vi ses - også til flere ture i år.
Mvh
Jerone
07.04.2010