Gadeløb i Agerskov på tirsdag
Af: Susan Herlufsen
I lighed med tidligere år indbyder Agerskov CK-91 til gadeløb i forbindelse med byfesten i Agerskov tirsdag den 4. august 2009. Der henvises til hjemmesiden
www.ack91.dk
for beskrivelse af startsted og rute.
Der køres i følgende klasser:
18.30: Herre motion / damer : 15 omgange á 2 km.
19.45: Licensryttere : 20 omgange á 2 km.
Det er gratis at deltage, og ACK-91 byder på en grillpølse og en sodavand efter løbet.
Der er præmier til de 3 bedst placerede i hver klasse. Desuden er der i licensklassen spurtpræmier til nr. 1 og 2 efter 5., 10. og 15. omgang.
Tilmelding skal ske til undertegnede senest fredag den 31. juli. Hvis der tilmeldes mere end 60 ryttere til et felt, vil der dog blive lukket for yderligere tilmeldinger.
Rygnumre udleveres ved start.
Eventuelle spørgsmål kan også rettes til undertegnede.
Mvh.
Bjarke Vodder Nielsen
Tlf: 25 29 47 17
29.07.2009