Love og vedtægter for FCC
Love og vedtægter for
Fredericia Cycle Club
§ 1
Klubbens navn er Fredericia Cycle Club stiftet den 5. Juli 1934
Hjemsted: Fredericia kommune.
§ 2
Klubbens formål er at virke til fremme for cykelsporten ved
afholdelse af cykelløb.
§ 3
Klubben er tilsluttet Danmarks Cykel Union ( DCU ) og Dansk
Idræts Forbund ( DIF ).
§ 4
a) Optages kan alle, som overholder nærværende love og vedtægter.
b) Alle medlemmer skal overholde DCU`s love og vedtægter.
c) Bestyrelsen kan udelukke et medlem, såfremt rimelig grund forefindes.
d) Det udelukkede medlem kan anke kendelsen på førstkommende generalforsamling.
§ 5
a) Kontingentet fastsættes af bestyrelsen for 1 år ad gangen.
Kontingent opkræves helårligt.
b) For aktive medlemmer skal kontingentet være betalt, inden
der kan udstedes licens.
§ 6
Klubben ledes af en bestyrelse, der består af 7 medlemmer.
Foreningen tegnes ved underskrift af formanden, ved køb, salg
eller pantsætning af fast ejendom samt ved optagelse af lån dog
af den samlede bestyrelse.
Bestyrelsen vælges på den ordinære generalforsamling for
2 år ad gangen.
I ulige år vælges formand, sekretær, 1 bestyrelsesmedlem
og 1 bilagskontrollant.
I lige år vælges, motionsformand, kasserer og næstformand
1 bestyrelsesmedlem og 1 bilagskontrollant,
Hvert år vælges, for to år ad gangen, en supplant, der indtræder
i bestyrelsen, hvis en af de samtidig valgte må udtræde.
Hvis generalforsamlingen vælger en fra den del af bestyrelsen, der
ikke er på valg, skal der vælges en stedfortræder for et år.
Valgbar er ethvert medlem, der er fyldt 18 år.
§ 7
De aktive rytter vælger en rytterrepræsentant for et år ad gangen.
Valget skal foregå før generalforsamlingen, men træder i kraft ved
generalforsamlingen.
Rytterrepræsentanten har ret til at deltage i bestyrelsesmøder,
dog uden stemmeret.
§ 8
a) Næstformanden indtræder i formandens sted ved dennes fravær.
b) Sekretæren føre protokol over beslutninger på bestyrelsesmøder og
generalforsamlingen. Protokollen underskrives af bestyrelsen senest
ved næste møde.
c) Kasseren føre regnskabet. det reviderede regnskab afleveres til
bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen.
Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Kassebeholdningen ud
over det nødvendige til daglig drift indsættes på bankkonto.
Formanden indkalder til bestyrelsesmøder og leder forhandlingerne.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen er til stede.
Ved afstemninger kræves simpelt flertal.
§ 9
a) Klubbens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt
for de for klubben indgåede forpligtelser, for hvilket alene klubben
hæfter med dens respektive formue.
b) Klubbens medlemmer har ikke nogen økonomiske forpligtelse over
for klubben ud over kontingentforpligtelse.
c) Klubbens medlemmer har ikke krav på nogen del af klubbens formue
eller udbytte af nogen art.
§ 10
Generalforsamlingen er inden for lovens rammer klubbens højeste myndighed.
Generalforsamlingen afholdes hvert år inden udgangen af Februar måned.
Generalforsamlingen indkaldes med 14 dages varsel ved annoncering på vores hjemmeside samt ved udsendelse af skriftlig meddelelse til alle medlemmer.
Med angivelse af dagsorden.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal fremlægges
skriftligt for formanden senest 8 dage før generalforsamlingen.
Alle medlemmer, der ikke er i kontingentrestance, har stemmeret, og
er valgbar.
Afstemning, foregår ved håndsoprækning, og bestyrelsen kan i særlige
tilfælde forlange skriftlig afstemning.
Spørgsmål vedrørende udelukkelse af et medlem afgøres dog altid ved
skriftlig afstemning.
Sager afgøres ved almindeligt stemmeflertal, dog kræves der ved
ankesager vedrørende udelukkelse af et medlem og ved vedtægtsændringer
mindst 2/3 af de fremmødets stemmer for en vedtagelse.
§ 11
På den ordinære generalforsamling behandles følgende:
1. Valg af dirigent
2. Aflæggelse af beretning
3. Forelæggelse af regnskab
4. Behandling af forslag
5. Valg af bestyrelse
6. Eventuelt
§12
Der skal indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, når et
flertal i bestyrelsen finder det nødvendig eller når mindst
3/4 af alle medlemmer ved deres underskrift stemmer herfor.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 1 måned
efter, at der til bestyrelsen er fremsendt gyldigt brev herom.
Bestyrelsen skal foranledige generalforsamlingen afholdt, og
den skal indvarsles som den ordinære generalforsamling.
§ 13
Udmeldelser skal ske skriftligt til bestyrelsen og med en
måneds varsel.
§ 14
Dersom klubben skal opløses, skal klubbens midler, efter at alle
regningskrav er betalt, senest ½ år efter, at opløsningen er ved-
taget, hensættes i en fond, til støtte for en inden for kommunen
kommende cykleclub registreret i DCU.
Vedtaget på generalforsamlingen den 8. februar 2010.
Alle tidligere love er herefter ugyldige.