Opsamling på 1. halvdel af 2011
Af: Mikkel Andersen
Vi beklager her på redaktionen at det har været lidt tyndt med opdateringer for diverse løb i løbet første del af 2011 sæsonen.
Derfor kommer nu en samling af højdepunkter for hver enkelt rytter i denne del af sæsonen.
Vi starter med de yngste.
I U15 skulle Aksel for alvor ud og køre licens, det har indtil nu været en rigtig flot første sæson aksel har leveret med hele 6 point. Højdepunktet må indtil videre have været hans flotte 12. plads i sidste weekend i Haderslev. Aksel har leveret mange flotte top 20 og top 15 placeringer så nu må næste skridt være en top 10 placering som han meget vel kan sikre sig på hjemmebane i Fredericia d. 3 Juli!
I U17 har Jes også været ude og præstere flot med 4 point, så han nærmer sig målet med 10 point i løbet af sæsonen. U17 er en rigtigt hård klasse så man må sige Jes klarer det flot og det bliver spændende at se om Jes kan følge op på sidste års 10. plads på hjemmebane i Fredericia.
I U19 havde Fredericia CC to ryttere i starten af sæsonen, Robin og Mikkel. Mikkel valgte dog pga. skader og manglende niveau at rykke over i D-klassen. Robin derimod blev i U19 klassen hvor han ene mand flot har præsteret at få et point i Ålborg imod de stærke junior teams.
I D-klassen har vi nu hvor Mikkel også er rykket i denne klasse 5 ryttere fra FCC, Mikkel J.-Andersen, Martin Overgaard, Casper Skaarup, Rasmus Steenbach og Jesper Vernersen. Det har været nogle hårde løb for alle ryttere, men Mikkel har præsteret at tilegne sig et enkelt point med sin 7. plads i Sønderborg. Ellers har rytterne i D-klassen siddet ok med feltet og mon ikke hjemmebanen på næste søndag er hvad der skal til for at vi får den helt store pointhøst i D-klassen til FCC.
Desuden har Arne Asmussen lige indløst licens i D-klassen, Arne har vist storform til bl.a. licenstræning og onsdagstræning så det bliver spændende at se hvad han præstere d. 3 juli.
I H40 har vi fra sæsonstart af haft 4 ryttere tilmeldt, Kurt S, Morten A, Torleif og Jerone. Sidstnævnte har dog ikke deltaget i nogle løb endnu. For de tre andre har pointhøsten været stor, tilsammen har de indsamlet 43 point. Det må siges at Morten har imponeret stort da han allerede nu har sikret sig en oprykkelse til B-klassen, hvilket bliver spændende at følge. Morten havde en lidt "hård" start da lige præcist ikke kunne køre helt til top men var tæt på mange gange bl.a. med en 5. plads i Hjørring og en 4. plads i Kolding, dette skulle der dog ændres på i pinsen da Morten tog til Silkeborg og hentede en sejr på aller flotteste vis ved at køre fra gruppe til gruppe og til sidst solo i mål! Dettte betød også en føretrøje i pinsecuppen som han desværre ikke kunne forsvare men endte som samlet 2'er! Flot!
Torleif startede sin sæson lidt senere end Morten, men har så sandeligt også leveret flotte resultater men har på kort tid opnået to flotte podieplaceringer, en 3. plads i Randers og en 2. plads i Horsens, begge ruter er meget kuperede og udfordrende så det er flot klaret. Torleif er med sine 17 point også tæt på en oprykning til B-klassen som han meget passende kunne sikre med en sejr og 8 point på hjemmebane i Fredericia
Kurt Sørensen har også været godt med i H40-klassen og det er indtil videre blevet til et point i horsens med en 15. plads, han har dog været tæt på pointene mange gange og mon ikke han snart får ordentlig gang i pointhøsten.
I H50 har vi én rytter, nemlig Karsten Olsen. Karsten har ikke kørt særligt mange løb men har forleden kørt enkeltstart i århus som blev til en 7. plads sølle 1 sekund fra pointene.
I H60 har debutanten Peter Kondrup for alvor sat sig i respekt for resten af feltet 22 point, 4 tredjepladser og en enkelt 6. plads. Dette tegner rigtigt godt for resten af sæsonen hvor Peter forhåbentligt kan tage de næste skridt op på podiet til en andenplads eller bedre endnu en sejr!
I H60 kom Helmuth Gram lidt sent igang med denne sæson, i pinsen stillede han dog op i søndagens løb i Herning hvor han snød alt og alle og tog sejren i spurten! Rigtigt stærkt og flot comeback af Helmuth, mon ikke der ligger flere sejre og lurer i løbet af sæsonen til vores to stærke H60 ryttere.
Alt i Alt har det være en rigtigt flot sæson for FCC Vi har markeret os flot med topplaceringer og forhåbentligt er det ikke de sidste topplaceringer for iår. Vi satser på stor point- og sejrhøst på næste søndag i Fredericia. Forinden skal Junior rytterene nu på søndag d. 26 i kamp om Danmarksmesterskaberne i linieløb. Her har vi Mikkel, Robin og Jes(jes er 2. års u17 og har derfor søgt dispensation for at kunne stille til start til Junior DM) til start
Vi glæder os til at høre om flere flotte resultater.
/Mikkel
24.06.2011