Udskriv siden

Maria Grandt i ny sejr

Af: Michael Guldborg

Fredericias Cycle Clubs Verdensmester vandt stort Internationale Etapeløb i Holland

Verdensmesteren i Dame Junior Enkeltstart Maria Grandt kan tilføje endnu en flot sejr til listen, da hun blev vinder af dette års Internationale etapeløb, Jeugdtour i Assen, Holland. Løbet er blevet afviklet fra den 28 juli til den 2 august over i alt 7 etaper. Efter fredagens enkeltstart på 8 km. hvor Maria havde kørt en supertid på 11.22 og sikret sig den gule trøje, etapesejr og samtidig havde lagt sig i spidsen for damernes felt, hun havde et forspring på 21 sek. til nr. 2, britiske Hanna Barnes.

Den gule trøje blev på sidste etape udsat for en del angreb særligt af 2 britiske ryttere, men Maria var hele tiden klar til at tage udfordringen op, og det lykkedes ikke for angriberne af komme fri af feltet. Taktikken for sidste etape var at Maria skulle holde feltet samlet, så der ikke kom et udbrud afsted derved var hendes samlede sejr sikret.

Der deltog 91 damer i Etapeløbet.

Maria fejres som vinder af Jeugdtour i Assen, Holland

 

  se mere på Fredericiaavisen: http://www.fredericiaavisen.dk/site/da/Avis/news/show/1092

 

 

03.08.2008