Fantastisk afslutning
Af: Torleif
Ved Cykelservice mødte jeg fem toptrænede ryttere, som alle var frisk på en tur til bakkerne ved vejle. Vi susede af sted på vores cykler, på en sommeraften, som der kun er få af om året.
I Vejle lokkede Jerome os ud på en alternativ vej. Vi skulle lige op af et stykke 18 % stigning i Vejle, som forberedelse til gadeløbet på fredag! Jeg var meget bekymret for om Mortens cykel kunne holde til at overføre de mange watt, som der nødvendigvis skal til at flytte 95 kg op af en 18 % stigning. Men det gik, og efter at motoren havde kølet nogle få minutter, så kunne den igen holde lange føringer på flad vej med 48 km/t.
Resten af turen gik over Vejle CC ruten, med bl.a. en sveddryppende passage af Højen Skovvej.
Turen blev afsluttet med en iskold softdrink i Trelde.
Tak for mange gode ture i første halvdel af 2009, og rigtig god ferie til alle.
Vi ses d. 11. august.
- Torleif
01.07.2009